lørdag den 6. oktober 2012

Verdens bedste makroner!

Da min (Louises) mor, sidste år fyldte 40, skulle der være stor fest! Op til festen prøvede jeg flere forskellige opskrifter af, på nogle mulige kager, til kaffen. En af de opskrifter jeg afprøvede, var en opskrift på kokos-makroner med tobleronecreme, fra familie journalen. Og de var simpelthen så skønne! Makronerne var som en kokos-makron nu er; hård og en smule karameliseret i kanten, mens midten var lækker blød! Helt sikkert et hit! Men da vi blev omkring 40 mennesker, endte jeg med at bage en stor chokoladekage, og betrække den med grøn fondant (Den findes der desværre ikke billeder af).



Opskriften passer til 20 kager (40 makroner)

Der skal bruges:
Kokosmakroner


  • 3 æggehvider
  • 260 g sukker
  • 260 g kokos
  • 1 æg


Til tobleronecremen:



  • 70 g toblerone
  • 2 pasteuriserede æggeblommer
  • 30 g flormelis
  • 50 g blødt smør

Rør hviderne med sukker og kokos og rør ægget i. På en bageplade med papir, sættes 40 små skefulde, og trykkes derefter let flade. Kagerne skal bages ved 160 grader i 20 min, til de bliver gyldenbrune, og derefter køles kagerne helt af.

Smelt tobleronen over vandbad, og æggeblommerne piskes luftige med flomelis. Rør smør og den smeltede chokolade i æggemassen og kom cremen i en sprøjtepose. Cremen fordeles mellem makronerne, 2 og 2, og så er de klar til servering.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar