lørdag den 6. oktober 2012

Opskriftén på crème brûlèe

Der findes tusinder og atter tusinder af opskrifter og metoder på, hvordan man laver den helt rigtige crème brûlèe - nogle skal i vandbad, andre skal ikke, mængden af æg, mængden af fløde, bagetiden i ovnen, og sådan kunne man ellers fortsætte!

Vi sattes os en dag for, at afprøve nogle udvalgte opskrifter, for at finde den helt rigtige! Og efter blot 2 forsøg havde vi held! Den var fast, men alligevel blød indeni og havde den varme, karameliseret, hårde skorpe. Mmmh!


Du skal bruge:



  • 6 dl piskefløde
  • 6 æggeblommer
  • 110 g sukker
  • 1 vaniljestang
  • sukker - du kan evt. bruge rørsukker
Opskriften er til 4 store ramekiner

Kog kort fløden op med kornene fra vaniljestangen og stangen, under omrøring i 3-5 minutter. Imens piskes sukker og æggeblommer luftige og lysegule - her kræves lidt armkræfter. 
Sigt den varme fløde, lidt ad gangen, over æggeblommerne og pisk det let sammen. Cremen hældes i ramekinerne og sættes i et vandbad med kogende vand, der når halvvejs op af ramekinerne. 
Cremen bages i 30-35 minutter. Læg efter kort tid, sølvpapir henover for at undgå, at de bliver for mørke. Når cremen er færdigbagt, skal den være fast, men stadig bevæge sig og være lidt 'blæver' i midten, når man kører ramekinen fra side til side - forsigtigt!
Lad cremen stå på køkkenbordet til den er kølet let af og sæt den derefter i køleskabet i mindst 4 timer. Når cremen skal serveres, drysses den med et tyndt lag sukker, som man hurtigt kaster af (Hen over vasken er smartest - så slipper man for at støvsuge bagefter!) og så kommer det sjove: Med en bunsenbrænder, brænder du - ikke for længe - sukkeret, der derved karameliseres og giver cremen en sprød skorpe! Nu er der kun tilbage at knække det tynde karamellåg, og komme ind til dessertens kerne, og smage på den lækre creme! Velbekomme!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar