onsdag den 27. februar 2013

Træstammer og romkugler

Guld af restekager
En god ide, når man bager kage, er at gemme det der bliver til overs, eller det man f.eks. skærer fra, når en kage skæres til. Kom det i en pose og put det i fryseren, så kan det holde længe og bruges en dag man får gæster. 

Resterne kan senere laves til træstammer eller romkugler, alt efter hvad man er til. 

Opskriften på massen til de små kager, kan varieres i det uendelige, men her er et forslag:

500 g kagerester
125 g smør, stuetemperatur
100 g kakao (evt. mindre hvis chokoladekagerester anvendes)
2 tsk vanillesukker
1 spsk mælk
100-150 g flormelis
2-3 spsk hindbærmarmelade 

Man kan også vælge at komme en smule rom i, hvis man skulle være til det. 



Rør smør, kakao, vaniljesukker, mælk og flormelis til en smørcreme. Smulr kageresterne og bland dem med hindbærmarmelade og smørcremen - har man ikke en røremaskine, kan man med fordel bruge hænderne. 

Når man har en blød masse, sættes den på køl i en times tid, det gør massen nemmere at forme. Tril dem derefter til kugler eller pølser, alt afhængig af formålet og sæt dem igen på køl, et kort stykke tid. 

Til træstammer:
Overtræksmarcipan:
200 g ren rå marcipan
100 g flormelis
25 g glukosesirup
100-150 g fondant

Det hele røres/æltes sammen og rulles tyndt ud. Skær stykker til og rul pølserne ind i marcipanen. Træstammerne kan derefter pyntes efter eget valg og derefter spises!

Til romkugler:
Flere forskellige slag krymmel, nødder, chokoladespåner, osv. Kun fantasien sætter grænser! Kugler trilles og spises!


Med 500 gram kagerester får man lige omkring 50 stk, alt afhængig af størrelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar