tirsdag den 15. januar 2013

Hjertekage -vaniljekage

Efter at have været væk fra arbejdet i over 10 uger, fordi jeg(Pia) havde været i skole, var det på tide at forkæle mændende på værkstedet med lidt kage, (og fordi jeg havde nogle æg der snart skulle bruges).

Kagen var en vanilje/orange kage:

  • 200 g smør
  • 250 g sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 3 æg
  • 200 g mel
  • 1 tsk bagepulver
  • saft fra en appelsin
  • revet appelsinskald fra ½ appelsin
Smør, sukker og vaniljesukker røres blødt. Heri piskes et æg ad gangen, samt appelsinsaft og skald og til sidst mel og bagepulver.






Kagen skulle bages en times tid ved 200 grader.


 Dette er formen der blev brugt til at lave hjertet inden i, det var en julegave.



Her ses kagen ude af formen. Desværre sad den fast nogle steder i formen, men det var heldigvis ikke værre end at det kunne redes med lidt smørcreme.




Hjertet inde i kagen blev fyldt ud med tolberonecreme, som består af:

200 g toblerone
2,5 dl fløde

Tobleronen smeltes i en chokoladesmelter eller over vandbad. Fløden piskes til skum.
Når chokoladen er smeltet vendes den i fløden. 
Ja så simpelt kan det være at lave noget SÅ lækkert.



Så lægges de to kager sammen. Jeg skar lige toppen af for at få en pænere overflade.


Kagen blev smurt ind i kakaosmørcreme.



Og til sidst dekoreret med nogle liljer og lidt mønster.



Sådan ser hjertet så ud inden i. 
Lækkert, lækkert - et stort hit på arbejdet.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar