fredag den 18. januar 2013

Skydeskivekage

Min (Pia's) far er medlem af en bueskydeklub, som en gang i måneden holder klubaften. Min far ville gerne overraske de andre med en kage, så det lavede jeg til ham.

Kagen blev lavet på samme måde som dåbskagen. Først bagte jeg 2 x Den Bedste Chokoladekage i en rund form.

Som fyld i kagen lavede jeg hindbærmoussen, som stadig er en sikker vinder.
Kagen blev smurt ind i kakaosmørcreme og dækket med fondant

Kagen skulle laves på en hverdag hvor jeg ikke har alt for meget tid i forvejen, så der blev ikke lige eksperimenteret så meget med kagen den her gang.











tirsdag den 15. januar 2013

Hjertekage -vaniljekage

Efter at have været væk fra arbejdet i over 10 uger, fordi jeg(Pia) havde været i skole, var det på tide at forkæle mændende på værkstedet med lidt kage, (og fordi jeg havde nogle æg der snart skulle bruges).

Kagen var en vanilje/orange kage:

  • 200 g smør
  • 250 g sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 3 æg
  • 200 g mel
  • 1 tsk bagepulver
  • saft fra en appelsin
  • revet appelsinskald fra ½ appelsin
Smør, sukker og vaniljesukker røres blødt. Heri piskes et æg ad gangen, samt appelsinsaft og skald og til sidst mel og bagepulver.






Kagen skulle bages en times tid ved 200 grader.


 Dette er formen der blev brugt til at lave hjertet inden i, det var en julegave.



Her ses kagen ude af formen. Desværre sad den fast nogle steder i formen, men det var heldigvis ikke værre end at det kunne redes med lidt smørcreme.




Hjertet inde i kagen blev fyldt ud med tolberonecreme, som består af:

200 g toblerone
2,5 dl fløde

Tobleronen smeltes i en chokoladesmelter eller over vandbad. Fløden piskes til skum.
Når chokoladen er smeltet vendes den i fløden. 
Ja så simpelt kan det være at lave noget SÅ lækkert.



Så lægges de to kager sammen. Jeg skar lige toppen af for at få en pænere overflade.


Kagen blev smurt ind i kakaosmørcreme.



Og til sidst dekoreret med nogle liljer og lidt mønster.



Sådan ser hjertet så ud inden i. 
Lækkert, lækkert - et stort hit på arbejdet.



mandag den 14. januar 2013

Verdens bedste boller!

Jeg (Louise) ledte længe efter en opskrift der altid gav mig de perfekte boller! Det tog lidt tid, at kigge forskellige opskrifter igennem og afprøve dem, der så gode ud. Det her er den opskrift der endte op med, at give mig de lækreste boller og det har den gjort hver gang!

Der skal bruges:
100 g smør
2 dl mælk
2 tsk sukker
2 tsk salt
2 æggeblommer - æggehvider kan bruges til pensling
50 g gær
500 g mel - det er ikke sikkert at det hele skal bruges.
Opskriften giver 12 store boller

Smørret smeltes i en gryde, der derefter tages af varmen. Mælk, sukker, salt og æggeblommer tilsættes og gæren røres ud i det. Tilsæt melet til dejen er blød og smidig. Tril dejen til en pølse og del den i 12 stykker, som trilles til flotte, runde boller. 

Sæt bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem hæve i 45 min. Pensl dem med de resterende æggehvider og bag bollerne ved 225 grader i 8-10 min. 

søndag den 13. januar 2013

Luksus havregrynskugler

Da vi lavede julebag skulle der selvfølgelig også laves en omgang havregrynskugler. Denne gang skulle det dog være noget andet end de 'almindelige' kugler, så Pia fandt en version med piskefløde og marcipan. 

500 g havregryn, finvalsede
374 g flormelis
250 g smør
125 g kakao
2 dl piskefløde
1 spsk vaniliesukker
250 g ren rå marcipan

evt. 200 gram chokolade

Det hele æltes sammen og sættes på køl, da det er nemmest at trille dem, hvis dejen har sat sig. Efter lidt til i køleskabet trilles dejen til kugler og lægges på en beklædt plade. 


Hvis man har lyst til nogle havregrynskugler der var endnu mere luksus, kan dyppe dem i chokolade og lade dem størkne inden man pakker dem ned. 

Opbevares køligt i lukket beholder.

Kakaosmørcreme

Der findes et utal af opskrifter på smørcreme, og vi har prøvet af lave en del af dem.
Den bedste smørcreme med kakao er dog denne:




  • 4½ dl flormelis
  • 1½dl kakao
  • 90 g smør
  • 2/3 dl mælk'
  • 1½ tsk vaniljesukker

Rør det hele sammen i en skål og mums, en lækker kakaosmørcreme. Hver gang vi skal bruge en kakaosmørcreme er det den her vi bruger.


Man kan altid eksperimentere lidt med den ved f.eks at bytte mælk ud med kaffe eller en likør. 

Frugtflæsk ala clementiner

Da vi havde vores julebageweekend, besluttede vi at lave frugtflæsk med clementiner, da jeg (Louise) havde en hel del i overskud. Opskriften havde Pia afprøvet året før, så den var lige til at gå til og ventetiden var faktisk det der tog mest tid. 



Vi brugte en form på 20x20 cm, men frugtflæsken kunne sagtens klar en større form, så stykker ikke blev så høje. 

Til frugtflæsk skal der bruges:

20 blade husblas - Jep, intet mindre!
2 dl koldt vand
1/2 kg sukker
2 dl vand
Revet skal af 1 clementin
2 dl clementingsagt
2 spsk citronsaft

Husblasen udblødes 2 min. i 2 dl koldt vand.

Sukker og vand hældes i en gryde og stilles lunt 15 min., til sukkeret er smeltet. Lagen bringes i kog. 



Husblasen med vandet smeltes i sukkerlagen og koges heri 20 min. over svag varme. Når der er slukket, tilsættes appelsinskal og frugtsaft. 





Et glas- eller porcelænsfad, der er 20 cm, eller derover, på hver led, skylles i koldt vand. Saften hældes i og afkøles. Stil fadet i køleskabet, og vent på at massen har sat sig. Når det er sket skæres massen i firkanter, der trilles i tesukker og tørres nogle timer ved stuetemperatur, før de gemmes i dåser med pergamentpapir mellem lagene. 





Pia havde i Tyskland købt noget tørret appelsin- og citronskal, som vi blandede i vores sukker, før  vores firkanter blev trillet i det. 

lørdag den 12. januar 2013

Chokolademousse ala kinderæg med lakridsmarengs

Nytårsaften blev holdt sammen med familien og retterne blev delt ud mellem os - jeg skulle stå for desserten. Jeg (Louise) tænkte længe over en portiondessert man kunne serve for 9 vidt forskellige mennesker. Det skulle være børnevenligt men måtte også gerne smage af noget. 

Jeg endte op med at vælge at lave en lys og en hvid chokolademousse i chokoladeskåle og lakridsmarengs toppet med frugt. 



Men ak - mit forsøg på at lave chokoladeskål gik ikke. Chokoladeskåle laves normalt af vandballoner der dyppes i chokoladeskåle, der sættes til afkøling på en bageplade. Men da jeg 2 dage før nytårsaften stod i bilka, kunne jeg simpelthen ikke finde nogle vandballoner, så jeg måtte 'nøjes' med almindelige balloner - og det var dumt!

Almindelige balloner må ha' en mere rug overflade end vandballoner, for ballonen ville overhovedet ikke slippe chokoladen. De var ellers super lette at lave, og så utrolig flotte ud:


Jeg måtte derfor igang med at finde en nødløsning, der kunne portionsanrettes i til 9 personer. Jeg endte op med at vælge nogle små hvidvinsglas. 

Jeg startede med at lave margensene, fordi de skulle have 1,5 time i ovnen.
Til 12-15 små marengs skal der bruges:
6 pasteuriserede æggehvider
300 g sukker
2,5 tsk rå lakridspulver fra Johan Bülow - det kan varieres efter hvor kraftig smag man ønsker.


Æggehviderne piske stive og først når de er helt stive, piske sukkeret i lidt ad gangen. Når det hele er pisket i, vendes lakridspulveret i og æggemassen kommes op i en sprøjtepose med den ønskede tyl, og sprøjt små klatter ud på en bageplade beklædt med bagepapir. 


Bag dem ved 120 grader i 1,5 time

Da marengsene var lavet og sat i ovnen gik jeg i gang med chokolademousserne. 

Til 2x 9 portioner skal der bruges:
200 g hvid chokolade 
200 g lys chokolade
9 pasteuriserede æggeblommer
6 spsk sukker
6 pasteuriserede æggehvider
1/4 l piskefløde

Smelt de 2 chokolader hver for sig over et vandbad. Mens chokoladen smelter røres æggeblommer og sukker sammen og deles op i 2 portioner. Når chokoladen er helt smeltet vendes det sammen med æggesnapsen. Pisk både æggehvider og fløde stift og del det op i 2 og vend det sammen med chokolademassen. Kom derefter 2 mousser op i sprøjteposer og tryk dem ud i nogle pæne portionsglas. Lad dem stå til dagen efter, så moussen kan stivne - den vil dog ikke stivne helt, og pga. den hvide og lyse chokolade smager moussen lidt af kinderæg. 

Moussen og marengsen blev anrettet på en tallerken, jeg lige havde pyntet med noget smeltet nougat, der gjorde, at vinglasset ikke gled, når man gik med tallerkenerne. 

Oven på marengsene kom jeg en blanding af passionsfrugt og granatæble, der gav et surt modspil til den den søde lakrids. Desuden blev den også serveret med et litchi bær. 

Hele desserten er supernem hvis man har forberedt det hele i forvejen - så kræver det kun en flot anretning når den skal serveres. 

Karamelkonfekt

Hvad er bedere end marcipan, karamel og chokolade?? Ikke ret meget hvis man spørger mig. Så derfor lavede jeg en karamelkonfekt der bestod af alle 3 dele.

Jeg lavede en portion af Karameller af kondenseret mælk i en firkantet form på omring 20 x 20cm og stilte det i køleskabet så det kunne stivne.
I mellemtiden rullede jeg ca 400g marcipan ud. Her er det en god ide at gnide flormelis på kagerullen for at marcipanen ikke klister fast, og evt rulle marcipanen ud på et stykke bagepapir.


Når karamellen er stivnet, lægges den ovenpå den udrullede marcipan. Skær derefter kanterne pæne så karamel og macipan er lige store.



Mmm... allerede her ser det fantastisk lækkert ud.



 Skære den så ud i små stykker, der passer som en lille mundsmag :)



Smelt noget chokolade, jeg brugte omkring 200g. dyp stykkerne i chokoleden og lad det stivne.


Velbekomme.... de skal nok stilles et sted hvor de ikke er alt for nem tilgængelig, hjemme ved mig forsvandt de nemlig ret hurtigt.