Sellerimos er utrolig let at lave. Jeg tilsatte et æble til mit, for at fremhæve den søde smag i sellerien.
Jeg brugte:
1 knoldselleri
1 æble
1 stor spsk smør
salt og peber efter smag
Skræl sellerien og skær den i små stykker, og gør det samme med æblet. Lad det koge i 30-45 minutter alt efter hvor store stykkerne er.
Når det hele er kogt mørt, hæles vandet fra, og det hele kommes i en blender. Kør mosen blød og lind, og kom smørklatten i. Når den har den ønskede konsistens kan det serveres. Velbekomme!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar