Honninghjerter, aristokrater, kanelspiraler, jødekager, vaniljekranse, brunkager og fedtebrød. Honninghjerterne lavede Pia et par uger i forvejen, og opskriften ligger i et indlæg længere nede. Desuden delte vi småkagerne op, så vi i forvejen kunne lave småkagedejen og bare skulle bage dem, når vi var samlet.
Desuden ville vi også lave clementinflæsk, da der var et stort overskud af dem. Det blev i den weekend også til små marcipandrømme, luksushavregrynskugler og et honningkagehus. Nedenunder ses bordet med alle de lækre sager der blev produceret den weekend.
Aristokrater
250 g hvedemel225 g smør
100g sukker
50 g mandler, usmuttede og hakkede
1æg
perlesukker
Melet sigtes og æltes med smør, sukker, og hakkede mandler. Dejen køles i mindst 1 time, eller natten over.
Dejen blev rullet til en pølse og folieret, hvorefter den kom i fryseren i en uges tid, til den skulle bruges.
Bages ved 180 grader i 15 min.
Kanelspiraler
150 g smør75 g sukker
1 tsk vaniljeessens
5 spsk fløde
250 g hvedemel
4 spsk rørsukker
1 tsk stødt kanel
Rør smør og sukker i en skål, til det er lyst og luftigt. Rør vaniljeessens og 3 spsk af fløden i blandingen. Tilsæt mel og rør det til en blød dej.
Rul dejen ud på et stykke bagepapir, til et rektangel på ca. 30x20cm. Pensel dejen med resten af fløden. Bland rørsukker og kanel i en skål og drys det ud over dejen. Rul dejen sammen på langs, som en roulade. Dæk den til og stil den på køl i min 30 min.
Det kan være en god idé at fryse den, for så er den lidt nemmere at skære ud og den bliver en del pænere.
Skær dejen ud i 3-4mm tykke skiver, bages ved 180 grader i ca. 10-12min
Jødekager
250 g hvedemel
0.5 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
175 g smør
1 æg
125 g sukker
1 tsk citronessens
Mel, bagepulver og vanilje sigtes sammen et par gange. Kold smør hakkes i. Æg sukker og citronessens røres til ægggesnaps hvormed melet samles.
Pladerne sættes i forvamet ovn.
Bagetid:
ca. 8 min. ved 200 grader.
Vaniliekranse
ca 150 stk500 g hvedemel
0,25 tsk bagepulver
5 tsk vaniliesukker
375 g smør
1 æg
250 g rørsukker
125 g mandler, usmuttede
Vi startede med at hakke de usmuttede mandler, til en grov mandelmel, med en stavblender.
Mel, bagepulver og vanilie sigtes sammen og koldt smør hakkes i. Æg og sukker røres til æggesnaps, og heri æltes melet. De finthakkede mandler æltes i. Dejen sættes i køleskab natten over.
Man kan køre dejen gennem en kødhakker i stykker på 8-10 cm., som formes til kranse, men vi brugte en sprøjtepose med stjerneformet tyl i, da vi ingen kødhakker havde. Dette krærver dog ordentlige sprøjteposer og en god portion tålmodighed.
Fedtebrød
125 g hvedemel
1/4 tsk hjortetaksalt
125 g smør
65 g kokosmel
65 g sukker
100 g flormelis
2 spsk vand
et par dråber citron
Bland alle ingredienser sammen til en dej. Rul dejen i 3 lange flade stænger i ca. 5 cm. brede og knap ½ cm. tyk. Læg dem på en bageplade belædt med bagepapir og bag dem lysebrune i ca. 10 minutter, ved 200 grader.
Glaser stængerne mens de er varme og stadig på bagepladen. Skær dem i skrå snitter, kom dem på en rist og lad dem blive kolde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar