fredag den 28. december 2012

Hjertekage -chokoladekage

Jeg (Pia) havde fødselsdag imellem jul og nytår, og der skal selvfølgelig kage til.
Fra anden juledag tog mig og kæresten til Aalborg for at besøge svigerforældrene. Planen var så at vi skulle køre hjem den 28. (min fødselsdag) efter morgenmaden så jeg kunne nå hjem og bage til gæstene vi skulle have om aftenen.
Vi bor i Billund, så der var et stikke hjem, så det skulle jo selvfølgelig ske at netop den dag skulle vi sidde i kø på motorvejen i 1½time på vej hjem. PIS.
Vi kom for sent hjem, så denne gang var der ikke overskud til at eksperimenter. Jeg tænkte så at, Den Bedste Chokoladekage og Hindbærmousse var en sikker vinder. Så det blev det.
Kagerne i hjerteformen blev simpelthen perfekte.



Og det er jo så fint med hindbærmousse da den er lyserød.



Over kagen blev der hældt smeltet hvid chokolade. Ved denne kage blev laget af chokolade lidt for tykt hvilket gjorde den svær at skære i, så næste gang skal laget enten være tyndere eller hælde lidt fløde i.





....Og sådan så kagen ud inden i.



BBQ sauce

Den perfekte BBQ sauce.
Saucen der kan rede alt

1 dl kethup
1 dl sukker
1-2 pressede hvidløg
2 spsk worcestersauce
2 spsk sød chilisauce
tabasco efter smag
salt og peber

Så skal det hele bare røres godt sammen

fredag den 7. december 2012

Weekend med julebag

Den 23. - 25. november gik vi i køkkenet for at bage småkager til hele familien. Vi havde i forvejen talt om hvilke småkager vi gerne ville bage om nåede frem til følgende:
Honninghjerter, aristokrater, kanelspiraler, jødekager, vaniljekranse, brunkager og fedtebrød. Honninghjerterne lavede Pia et par uger i forvejen, og opskriften ligger i et indlæg længere nede. Desuden delte vi småkagerne op, så vi i forvejen kunne lave småkagedejen og bare skulle bage dem, når vi var samlet. 

Desuden ville vi også lave clementinflæsk, da der var et stort overskud af dem. Det blev i den weekend også til små marcipandrømme, luksushavregrynskugler og et honningkagehus. Nedenunder ses bordet med alle de lækre sager der blev produceret den weekend. 




Aristokrater

250 g hvedemel
225 g smør
100g sukker
50 g mandler, usmuttede og hakkede
1æg
perlesukker

Melet sigtes og æltes med smør, sukker, og hakkede mandler. Dejen køles i mindst 1 time, eller natten over.

Dejen blev rullet til en pølse og folieret, hvorefter den kom i fryseren i en uges tid, til den skulle bruges.
Bages ved 180 grader i 15 min.



Kanelspiraler

150 g smør
75 g sukker
1 tsk vaniljeessens
5 spsk fløde
250 g hvedemel
4 spsk rørsukker
1 tsk stødt kanel

Rør smør og sukker i en skål, til det er lyst og luftigt. Rør vaniljeessens og 3 spsk af fløden i blandingen. Tilsæt mel og rør det til en blød dej.

Rul dejen ud på et stykke bagepapir, til et rektangel på ca. 30x20cm. Pensel dejen med resten af fløden. Bland rørsukker og kanel i en skål og drys det ud over dejen. Rul dejen sammen på langs, som en roulade. Dæk den til og stil den på køl i min 30 min. 
Det kan være en god idé at fryse den, for så er den lidt nemmere at skære ud og den bliver en del pænere. 


Skær dejen ud i 3-4mm tykke skiver, bages ved 180 grader i ca. 10-12min


Jødekager


250 g hvedemel
0.5 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
175 g smør
1 æg
125 g sukker
1 tsk citronessens


Mel, bagepulver og vanilje sigtes sammen et par gange. Kold smør hakkes i. Æg sukker og citronessens røres til ægggesnaps hvormed melet samles.


Pladerne sættes i forvamet ovn.

Bagetid:
ca. 8 min. ved 200 grader.


















Vaniliekranse

ca 150 stk
500 g hvedemel
0,25 tsk bagepulver
5 tsk vaniliesukker
375 g smør
1 æg
250 g rørsukker
125 g mandler, usmuttede

Vi startede med at hakke de usmuttede mandler, til en grov mandelmel, med en stavblender. 


Mel, bagepulver og vanilie sigtes sammen og koldt smør hakkes i. Æg og sukker røres til æggesnaps, og heri æltes melet. De finthakkede mandler æltes i. Dejen sættes i køleskab natten over. 


Man kan køre dejen gennem en kødhakker i stykker på 8-10 cm., som formes til kranse, men vi brugte en sprøjtepose med stjerneformet tyl i, da vi ingen kødhakker havde. Dette krærver dog ordentlige sprøjteposer og en god portion tålmodighed. 



Bages i 10 min. ved 185 grader. 


Fedtebrød


125 g hvedemel
1/4 tsk hjortetaksalt
125 g smør
65 g kokosmel
65 g sukker
100 g flormelis
2 spsk vand
et par dråber citron



Bland alle ingredienser sammen til en dej. Rul dejen i 3 lange flade stænger i ca. 5 cm. brede og knap ½ cm. tyk. Læg dem på en bageplade belædt med bagepapir og bag dem lysebrune i ca. 10 minutter, ved 200 grader.

Glaser stængerne mens de er varme og stadig på bagepladen. Skær dem i skrå snitter, kom dem på en rist og lad dem blive kolde.